Eller, rettere sagt, det havde rotary gjort i adskillige e-mails - men helt ærligt: ja, fint nok, der er varmt og fugtigt, "jeg tager mit sommertøj med" og "man har vel boet i Brasilien og været i Østen - ingen problemer". Tror cirka at jeg have opholdt mig i Georgia i 10 sekunder før det gik op for mig, at den meget gennemtrængende fugtighed og varme der var i gangbroen mellem fly og lufthavn ikke skyldtes en eller anden fucked up udluftning men simpelthen var den temperatur der nu engang er her i Syden! Så lærte man også det om Syden. her er varmt - og meget fugtigt. Dette resulterer i at der er en brølende aircondition overalt, og at jeg blev forkølet inden jeg havde opholdt mig i landet i 3 dage... Jeg har nu været her i næsten 3 uger og omkring halvdelen af de gange jeg forlader en bygning ved jeg hvor varmt der er udenfor, resten af gangene får jeg et chok og taber vejret.
Rent faktisk har de haft en usædvanligt varm sommer herovre så de indfødte synes også det er halvskidt: når temperaturen er over 100, dvs. over 37 grader og luftfugtigehen også næsten hundrede er der ikke ret mange der synes det er sjovt at opholde sig udenfor.
Hvis nogle skulle være i tvivl så har jeg det skønt. Så lad os vende tilbage til begyndelsen. uren herovre forløb så ganske udmærket sammen med Catharina og Mia (to danske GRSP studenter der skal bo andre steder i Georgia). Vi ankom 2 timer forsinket, løb ind i et toldproblem pga. en flaske snaps og jeg mødte den første af en lang række sure amerikanske politibetjente. Men de lod mig både komme ind i landet, undlod at gennemrode min kuffert, lod mig hente min kuffert for anden gang og lod os komme ud 3 timer forsinket. Så fint nok: mig og mine 40 kg bagage er vel ankomemt til Guds land og en virkelig flink værtsfamilie der tappert havde udholdt ventetiden og stadig kunne smile! Igennem en sommerregnstorm i Atlanta fandt vi bilen - beige 7 sædet buick SUV kombineret med jeep-look, og satte kursen mod - gæt engang: en fastfood-restaurant! Chick-fil-a er åbenbart det helt store herovre og til min overraskelse bestod deres nuggets rent faktisk også af rigtige kyllingestykker...
Det tog halvanden time før vi var i Columbus. landskabet mest af alt en meget bred motorvej omkranset af høje pinjetræer eventuelt dækket af vildvin (ingen vindruer). Joe og Rhondas hus ligger i den nordlige udkant af Columbus med pænt store huse på 1,5 til 2 acre grunde og med skov indimellem, så man føler faktisk at man er i en skov. Altså lige indtil man ser det næste tuttenuttede pyntede hus med tætklippet græsplæne... Vel indenfor fik jeg som det første en rundvisning i deres meget amerikanske hjem. Pænt stort og totalt overfyldt med pynte og nipsgenstande. Da visluttede af med at kigge ned i kælderen til mit værelse (lille gæsteværele med tilhørende stort badeværelse) var jeg ved at tabe både næse og mund: hele underetagen, halvkælder pga. en skrænt, var et stort underholdningsrum! Fitness, pool, bordtennnis, det der magnet-hockey-agtige, bar-område, spillebord - og ikke mindst egen private biograf med fire sofaer, massagestol, et par lænestole og et meget velassorteret dvd-bibliotek: jeg elsker det rum!
Efter 12 timers søvn stod den lørdag på rundvisnig i Joe´s tandlægepraksis: 12 ansatte damer og en halvtidskompagnon. Der er 4 damer der udelukkende laver tandrensning og Joe behandler op til 3 patienter af gangen - mystisk. En hurtig køretur i centrum viste en praktisk taget ikke-eksisterende by, på trods af 300.000 indbyggere, og en gammel hovedgade man rent faktisk er ved at giv liv igen! de har også de seneste år restaureret alle de gamle træhuse med verandaer fra 1800-tallet som udgjorde den gamle by (som taget ud af Anne fra Grønnebakken). Faktisk med ret gode resultater, blandt andet er et af husene stedet for Coca cola blev opfundet. Efteridagen stod på film i mit nye yndlingsrum og om aftenen mit første barbecue. det var en rotary reception for mig og den anden GRSP student i Columbus: Gudbjorg fra Island. Herovre bare Bjorg - udtalt som jerk med et b foran - sangeren bjorck er åbenbart helt ukendt herovre, hvem havde nu troet det... Stille og roligt arrangement i et hus med endnu en hjemmebiograf - denne gang endnu større og med 10 kostumer, adskillige rekvisitter og modelrumskibe fra Startrek! min første trekkie er åbenbart en 50-årig rotary mand som bestyrer byens største hospital hvor han har tilbudt mig at overvære en operation og besøge apoteket - JA TAK! Derudover bød barbecue på Georgia-specialiteten: findelt grisekød som er blevet stegt i så lang tid over rygende kul at det er helt uspiseligt. og selvfølgelig en masse amerikanere der bare er så søde og venlige - selvfølgelig kun hvide (men det tror jeg at jeg vil vende tilbage til en anden gang).
Søndag skulle jeg så være flyttet ind på campus - men da vi kom frem var der ingen mennesker overhovedet. så indflytning blev udskudt til tirsdag og vi indkøbte diverse ting til lejligheden og mit nye værelse. Stor lejlighed med stue, køkken og fire værelser med eget bad: mig, bjorg, libanesiske Rashel (GRSP fra sidste år der nu læser videre) og JaeJuun fra Korea. Ret lækkert med private værelser - det er åbenbart meget unormalt, også at de er så store som de er, vil nok skyde på en 14 kvm + bad og walk-in closet!
Min værtsfamilie er meget søde og heldigvis ikke alt for amerikanske: jo de går i kirke, har to kæmpe trucks, buick'en og en golfbil (ikke fordi de spiller golf), går på jagt og har to bulldogs. Men, de har også en campingvogn - til camping, har boet to år i tyskland, er ikke overvægtige og laver selv mad! og måske vigtigst af alt har de endnu ikke udvist nogle udprægede racistiske tendenser og er enormt villige til at snakke med mig og forklare om diverse ting. Virkelig bonus.
Men tror hellere at jeg må vende mig mod mine omfattende lektier - ikke fordi jeg har gjort så meget ved det endnu, men har rent faktisk gået i skole i 2 uger nu og professorerne tjekker om man laver sine ting, kommer til timen, giver test og point til alt - det er helt vanvittigt med al deres snak om frihed og samtidig totalt overkontrollerende skolesystem...
KH Louise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar