søndag den 14. november 2010

Billeder del 1



Hejsa. Tænkte at det var ved at være på tide med en billedside til beretningerne så her er en blandet landhandel

Rhonda, Joe, glad GRSP-student og Jacob

Hovedindgangen til Columbus State University (en af de nye bygninger...)



Anden dag på min nye værelse: politiet giver gut stød med pistolting og tilbringer halvanden time udenfor mit vindue med at gennemsøge hans bukser for stoffer: Velkommen til Amerika!



Ked af at sige det mor, men der er lang vej igen...


Park i Savannah inklusiv en værtsbror for weekenden og et par andre GRSP'ere


Typisk Tailgating-situation, dvs. fest før Football-kamp, inklusiv ladet på den obligatoriske pick-up



Sindssyg trafik i Atlanta

Billeder del 2


Centrale klokketårn på CSU's campus


Endnu et sceneri fra campus - inklusiv Cindy


Columbus er fuld af soldater da Fort Benning er en del af byen. Vi taler seriøst stort Fort og soldater der kommer tilbage fra Irak minimum 1 gang om ugen.



Sådan ser Ground Zero ud idag, starten på det nye World Trade Center er i venstre side


Yep - man kan godt have en urtehave i Downtown Manhattan...



Ligesom man også godt kan have hund selvom man bor i en stenørken


Vickie og Jeg på havnen hvor man er tættest på frihedsgudinden



Udsigt fra Empire State Building



Starbucks på havnen i Sayville, Long Island.


Courtyard II, min hoveddør er øverst lige bag trappen



I Georgia er et træ ikke et træ hvis der ikke bor et egern! - Nogen der kan forklare mig hvorfr vi ikke har så mange egern i DK?


Jim Evans og Jeg foran hans firpersoners fly fra halvfjerdserne

tirsdag den 9. november 2010

Hvor meget amerikansk kan man proppe ind i en aften?

hej igen. der er vist gået et stykke tid siden sidst. tiden flyver når man har det sjovt - og det går stadig fantastisk herovre...

Angående situationen lige i øjeblikket har jeg fået mig installeret på en starbucks med en dejlig latte i en kop! tænk at det nu skal til at være en begivenhed! det er den første kop kaffe jeg har fået serveret i porcelæn siden jeg kom herover. af andre umiddelbare nyheder kan det rapporteres at jeg var syg hele sidste uge - og at dårligdommen så flyttede videre til en voksende visdomstand. dte har så gjort stjerne ondt siden i torsdags, jeg har fået antibiotika (amoxicillin til de FARMA interesserede) af Joe (værtsfamilie) og vært til tjek i hans tandlægepraksis her til eftermiddag: tanden skal ud og kæben dækker noget af den så han kan ikke gør det... så nu glæder jeg mig usigeligt til et møde med det amerikanske sundhedsvæsen i form af privat operation og forsikringforhandlinger med min påtvungne amerikanske forsikring. Det skal nok blive spændende.

Der er sket en masse spændende ting siden sidst. Tror bestemt at højdepunkterne må være 5 fantastiske dage i New York/Long Island og ægte amerikansk Halloween. Vi havde 2 dages efterårsferie i starten af oktober så besluttede at de skulle udnyttes til det yderste: tog fri om fredagen så jeg kunne nå et fly fredag morgen kl 6 fra Atlanta til New York. Skulle bo hos min veninde Vickie (amerikaner, veninde fra brasilien) og eftersom hun var i skole fredag formiddag blev jeg da bare hentet af hendes kæreste istedet! lidt en speciel følelse at flyve til NY og ikke vide navnet på den der skal komme og hente én.. men det gik og han skrev en fin besked om at han hed Dave og ventede ude foran lufthavnen i en sort cadillac CTS (hvordan sådan én så end ser ud). så alt var i den skønneste orden og det første vi gjorde var da at køre på stranden og spise morgenmad. Virkelig syret at sidde på den mest perfekte hvide, tomme sandstrand i helt klart efterårssolskin og 25 grader lige udenfor NYC.
Fredagen blev brugt på at tulle lidt rundt hid og did sammen med Vickie og Dave. Hun bor i Sayville cirka midt på Long Island (1 time til manhattan) og den by er det mest idylliske amerikanske jeg længe har set: hovedgade med træer, gammeldags lygtepæle og butikker med navne skrevet i de dér snørklede bogstaver. Går ud fra at det ikke bare er mig der har den menign siden byen for et par år siden blev udvalgt som den bedtse by i USA. virkelig idyllisk sted, ligesom jeg også går ud fra at solksinnet hjalp godt til. Mine fem dage bød på solskin og min. 20 grader - den første sol i to uger, det havde regnet konstant frem til min ankomst. Om aftenen var vi i byen med hendes venner. virkelig syret at folk er så meget anderledes oppe nordpå i forhold til syden. kan ikke helt sætte fingeren på hvad det nøjagtigt er men det er helt bestemt anderledes. og det er på alle måde lige fra hvordan de ser ud, taler, opfører sig og hvad de taler om...

Vickie skulle arbejde lørdag og jeg havde egentlig regnet med at tage toget ind og kigge lidt på byen men hendes mor tilbød at tage mig med ud til enden af Long Island - så det gjorde vi. Lang køretur ud af hele øen sammen med en masse andre turister. Passerede blandt andet "The hamptons" på vejen. Række af byer der alle hedder noget med Hamptons og tilsyneladende har de næstdyreste postnumre i landet efter Beverly Hills. Vi taler 2 acre grunde inde i landet (annoncen siger der er rigelig plads til både pool og tennisbane) til 10 mio kr. og masser af huse til 60 mio. kr - og det er bare sommerhuse. hele området ligger dødt om vinteren, om sommeren fungerer det som de rige New yorkeres legeplads. Nogle af husene ligger på en smal sandtange der løber langs langsiden af øen, der er ikke palds til mere end 2 huse og en vej, så smal er den, og dermed også virkelig flad. Dette betyder at resterne af orkanerne der jævnligt kommer forbi totalt ødelæggee husene, så selvfølgelig er der ingen forsikringsselskaber der vil forsikre husene. Så staten tilbyder da bare en særlig forsikring til sommerhusene - og betaler således for genopbygningen af 60 mio. kr sommerhuse hvert femte år! finder det ret utroligt.

Søndag kørte vi ind til Manhattan -virkelig flot udsigt over skyskraberne når man komemr over broen fra Long island. Og en helt fantastisk følelse af at være i Sao Paulo da vi kørte rundt i gaderne... måske bare lidt renere. Bilen blev placeret i parketingshus tæt på Ground Zero og vi begav os afsted. De er pt igang med at bygge det nye World Trade Center og noget af grunden er blevet optaget af en halv skyskraber. vi satte os på bar i solskinnet med udsigt til frihedsguinden i horisonten og drak øl. Fantastisk. Så gik turen til fods ned til havnen. Dejlig afslappet søndagsstemning overalt. Folk var ude i urtehaven midt imellem skyskraberne, på legepladsen og ude med hundene i den særlige hundeluftergård...
Helt anderledes føltes kaosset oppe ved Times Square. Tusinder af masende turister. Lidt det samme gjalt oppe i Empire State Building (1,5 times kø) - til gengæld var udsigten fænomenal. Vi kom derop lig efter solnedgang så lyset var helt blåt og man kunne se alle bygningerne samtidig emd at de havde lysene tændt. Det blev helt mørkt og koldt mens vi var deroppe, dog stadig virkelig imponerende. Aftensmaden var af Visckie bestemt til at skulle være new yorker pizza - ganske udmærket, holder dog satdig på at både min og fars er bedre...

Mandag arbejdede Vickie igen, jeg tog toget til byen helt alene. Det var toppen. Gik op for mig at jeg aldrig før har vandret alene rundt i en storby - København tæller ligesom ikke. det lykkedes mig at bruge hele dagen på at gå fra Penn St. op af 7th ave, lige runde inde i Central Park (tror jeg kunen burge en uge derinde med at gå rundt og kigge på folk) og så tilbage igen ad 5th. Indrømmet: jeg shoppede også lidt på vejen... Var blandt andet et kort smut inde i Abercrombie og Fitch: de mandlige modeller var sminket helt hvide så de lignede vampyrer fra Twilight - ved ikke hvad der foregår i dette land.
Tirsdag var tag hjem dag, dog ike før klokken 21. så tullede rundt med Vickie i Sayville og et shoppingcenter et sted på øen.. og så udnyttede jeg ventetiden i lufthavenn til at læse til min litteratur-prøve onsdag.
Elsker NY men lig een bemærknign om trafikken på Long Island: den er sindssyg! havde min.  5 "nu-dør-jeg" oplevelser. de kører vildt stærkt på meget små veje og med en distance til den næste bil der ikke er længere end 1 bil-længde! resultatet er grumt. Iøvrigt bor der 5,5 mio mennesker på Long Island og myldretiden starter klokken 5 om morgenen = folk bruger meget tid på at sidde i kø.

Lad os bevæge os videre til Halloween. Folk har jævnligt de sidste 2 måneder spurgt mig hvad jeg skulle være til Halloween. hver gagn har jeg svaret at det anede jeg ikke... så som sædvanligt endte jeg med at være ude i sidste øjeblik, tilgengæld blev det en del bedre end min vandmand (ikke at det er svært at overgå den...) men endte som "min bedstemor" - faktisk til stor morskab for mange amerikanere der normalt benytter lejligheden til at iføre sig så lidt tøj som absolut muligt... Det er vitterligt en stor ting herovre og kostume-forretningerne er ret imponerende.
Onsdag aften tog vi til Frat-party i auburn, der var 18.000 kr cover (!) band der spillede i 3 timer og det var en herlig fest. fredag tog dog så absolut prisen som den vildeste ameriaknske afteni lang tid: skulle til en rotary-mands halloween fest kl 19. men 18.10 ringer Jim fra klubben og spørger om jeg vil med ud at flyve over Columbus i hans private fly? "Jo tak - halloween-fest får lov til at vente". Så jeg fik lov til at flyve et 4-persones fly en fredag aften over Columbus. Kunne ikke stoppe med at grine. Efterfølgende var det så til rotary-fest. det er sådan en åbent hus agtig ting med voksne og børn  i vilde udklædninger. og et udklædt hus. hele forhaven var omdannet til en rygende kirkegård! garagen var scener fra Star Wars og hele resten af huset også pyntet op til den store guldmedalje. Og der var en storskæm til at underholde de gæster der ventede på at komem ind til showet i garagen... Mac der holder festen hvert år lever for Halloween. han har et helt stort rum i huset som bare er kostumer - og en orange meget gammel ligvogn (er det det den bil man kører kister rundt i hedder? kan ik ehuske det!). Efter denne amerikanske fest stod den på sorority-fest der endte med at en masse mystiske mennesker invaderede festen som så blev halvt lukket ned og en af de mystiske mennsker vælger ude på vejen at fyre et par skud op i luften! Dette resulterer i meldingen til festen: "et par sku der fyret af, så politiet kommer måske, så hvis i er mindreårige vil i måske gerne køre hjem nu" - hvor amerikansk kan det blive? der var iøvrigt også fyren der lige er kommet hjem fra Irak med post-traumatisk stress syndrom der hørte ordet "skud" og flippede ud... Så alt i alt en ret imponerende aften...

Det må blive alt for denne gang, min transport væk fra starbucks er ankommet så må hellere smutte..

ha det dejligt

Kh Louise

fredag den 1. oktober 2010

WorK! - not worD!

Til alles information lever jeg efter devicen "intet nyt er godt nyt" - og det må jo så betyde at jeg har det fantastisk! (hvilket stemmer meget fint overens med virkeligheden). Men tænkte at det måske alligevel var ved at være på sin plads med lidt nyheder - eller ihvertfald ting der er foregået på et tidspunkt... For at starte hvro jeg slap sidst så var Panama Beach City fantastisk. eller rettere sagt det var usandynligt rart at kværne 800 sider fantasy på en kridhvid starnd med en kold øl i hånden! Byen er et turisthelvede af den anden verden og hele strandfronten er plastret til med kæmpe Condo-komplekser. Joe og Rhonda har en tre-værelses i stuen så man kan gå direkte ud af havedøren og ned på stranden der er dækket med meget fint hvidt sand ("i har ikke sådan noget fint sand i DK vel?" - "Jo det har vi men det kan kun bruges sådan cirka 2 dage om året på grund af temperaturen...") og er lang og lige og fyldt med diverse parasoller og liggestole. Egentlig ikke noget videre charmerende sted og larmen fra diverse motorbåde og jetski er ret enerverende så det tog mig et stykke tid at finde ud af hvorfor jeg havde det så ubeskriveligt fantastisk: jeg havde udsigt til horisonten! den dér lange linje mellem havet og himmelen var simpelthen så dejlig at kigge på. Går ud fra at det er noget med at den aldrig er synlig i Columbus på grund af grantræer...
Men altså, det var smadder hyggeligt. vi solede på stranden (formåede at undgå en solskoldning!), spiste, sov, snakkede med nogle af Joe og Rhondas venner. Det indbefattde en beretning om julen som vi tilsyneladende skal tilbringe hos dem, fik en lang historie om hvor god pizza'en er! - tror nok at jeg blegnede en smule, det skal nok blive interessant... og så spillede vi mini-golf! jeg så ihvertfald en 5 forskellige steder man kunne gøre det og vores 18 baner var anlagt i et perfekt kunstigt safari-landskab - meget imponerende.
Til de interesserede kan det berettes at der ingen olie er på stranden, det tætteste ramte sted er vist 200 kilometer væk, til min undren kørte der dog stadig små biler rundt med fire mand i hver og holdt udkig efter olie, tror de passerede en gang i timen! De siger at Louisiana er totalt ødelagt, men har ikke flere detaljer.

Den næste uge fløj afsted og fredag var der afgang til Clayton County lidt syd for Atlanta hvor der var Rotary-weekend. Vi ankom til aftensmadstid: alle amerikanere i nærheden var usandsynligt spændte fordi der var en pølsevogn fra "The Varsity" = meget berømt fastfood fra Atlanta = Usandsynligt klamt! der var løgringe på størrelse med en håndflade og 2 cm tykke - vel at mærke kun indeholdende en enkelt ring a løg, resten var dej og friture: amerikanerne forsikrede os om at det originale var meget bedre - jo tak!
Til vores store glæde havde de ændret aftenens program fra et særligt 3-dobbelt rotary-møde til en tur til Atlanta Speedway. Det var en ooplevelse. Udover at stadionet var enormt og indeholdt en sektion med lejligheder til 1 million dollar (de bliver kun benyttet når der er løb, hvor ejerne så kommer ned og bor der) var både publikum og bilerne meget amerikanske. Vi blev placeret på beton-trapperne og så try-outs til Drag-race = to meget smadrede biler laver meget larm, røg og hjulspind før de kører ligeud i nogle hundrede meter og så stopper! Mystisk. Herefter var der parade med alverdens forskelige slags biler: alt lige fra brandbiler og trucks med vikingehorn til små trehjulede og hverdagsbiler. - og da dette var overstået parkerede de allesammen nede på banen og vi kunne gå ned at kigge på dem! nogle var rene lig, andre totalt lirede op med selvlysende anlæg i bagagerummet. Det mest underholdende var næsten at betragte amerikanerne: en hel del af kan efter min bedømmelse dømmes til at være rednecks, mere om dem senere. Da de rigtige løb endelig startede nåede vi ikke at se mere end to før en af bilerne endte ude på græsset, rullede rund 10 gange, gik i 10 stykker der fløj til alle sider og så brød i brand! Det lagde ligesom en dæmper på stemningen. Efter et stykke tid kom der en helikopter for at hente fyren (næset dag fik vi at vide at han var "stabil") og da det var uvist hvornår de ville genoptage løbene forlod vi alle stedet. Vi var 6 piger der skulle bo hos vores weekend-værtsfamilie, og "moren" tog os med på kvarterets lokale klub. Et meget stort firkantet hus som blandt andet indeholdt en lille bar med fredags-karaoke hvor en af vennerne holdt fødselsdag. bortset fra et par meget fuldemandsagtige country-optrædender var det faktisk ikke så galt som det lyder: vi var 12 GRSP'ere, øl og en pool...

Lørdag bød på en hel dags teambuilding og vandleg i en kunstig sø. Der var både trampolin, rutsjebaner og diverse andet gøgl - og farvestof i vandet! Det gav vandet en fin mælketurkis-farve, når der ikke blev odet fro meget op i bunden, og grønt hår! Yep. jeg endte op med en fin 8 cm grøn udvoksning! heldigvis blev det vasket ud efter et par hårvaske men mange af de virkelig blonde/ affarvede svneskere og nordmænd har måttet klippe den mørkegrønne farve af.
Aftenens underholdning var GRSP-idol: lige noget for mig, og så blev vi låst inde i Clayton county turistcenter så vi kunne have det sjovt hele natten...

Søndag var rejst-hjem-dag og mig og bjorg blev hentet af rotary-præsidentens datter. Vi kørte til Atlanta for at spise frokost med en af hendes venner. Min første kyllingequesadilla af 4 på 1 uge... og fik en bil-rundtur på hendes tidligere campus: Georgia Tech. Tilsyneladende et ret berømt ingeniør-universitet. Ret flot og en del mere imponerende end mit eget Columbus State. - og om aftenen blev jeg introduceret til "Beavis and Butthead" - kult-halvfemsershow der blev stoppet af vrede froældre efter 2 sæsoner, det var forløberen til "The simpsons" såvidt jeg har forstået. meget underholdende fald-på-røven humor - og til min store glæde kunne jeg rent faktisk forstå det uden undertekster! Det går så absolut fremad med hensyn til forståeligheden af fjernsyn og film - ikke at det har været noget egentligt problem, det kræver bare lidt mere ikke at have undertekster (film på dansk irriterer mig af samme årsag, er simpelthen for doven). Ellers volder sproget ikke de store problemer, bortset fra slang som jeg under ingen omstændigheder har styr på endnu, der er simpelthen så mange ord. Og så lige en bemærkning om indlæggets titel. Vi skulle aflevere et "personal response essay" i African-American litterature g vi skulle bare tage "a word" og så skrive om det. jeg fandt dette en smule underligt, så diskuterede det, og hvordan man lige skriver sådan et essay med professoren, og alt var fint, fik endda en forfatter hvor jeg kunne se et fint eksempel. Ok. Det tog mig cirka een halv dag og en halv liter Ben & Jerrys at komme igennem det forbandede essay - ikke lige min kop te: "Hvad med den gode gamle analyse?". Men skrevet blev det da og fik det også rettet af en veninde som faktisk ytrede at det var ganske udmærket. Da jeg så afleverede det på meilen får jeg en meget undrende mail tilbage: det ligner ikke lige et essay til professorens klasse, om det virkelig er detet jeg vil aflevere - og at essayet skulle omhandle et "work" af en af de forfattere vi har læst i undervisningen! "Om jeg ville lave det om?- No penalty" - "tak, det var yderst venligt af dig at tilbyde mig det..". Rimeligt nederen. Det værste er næsten at professoren overhovedet ikke fandt det grinagtigt at jeg har afleveret et totalt forkert essay! - og så lige at jeg skulle skrive et til... brugte denne søndag aften til det (aflevereing mandag) - og fik 95 points for det! Ingfen evaluering overhovedet, har to hele sider med ikke en eneste rød streg eller kommentar - ikke ligefrem det mest befordrende for forbedringer til næste gang...

Hvad ellers? en masse men tror at jeg vil slutte af med en bemærknign om rednecks. Har i længere tid prøvet at få defineret begrebet. De fleste kan ikke definere det særligt meget udover at de kommer fra "landet/syden" og elsker deres trucks, men efterhånden har jeg fået dannet et vist billede af dem. De kører i meget store trucks - helst er de hævet op til en meter over jorden, hvis dette ikke kan findes har de et eller andet gammelt lig med et par plastic-nossere hængende under anhængertrækket. De snakker så sydstats-agtigt at det er meget svært at forstå: deler gerne et ord med 1 stavelse så det får to: truuuuu-uuucks. De hedder rednecks fordi deres nakker er solskoldede af at arbejde i marken. Det er absolut ikke ønskværdigt at være redneck. De er gerne racister og totalt ignorante. Alt uden for det normale er skidt og danskere kan meget vel komme fra en anden planet. De går gerne rundt i byen iført camouflagetøj - tøj overtrykt med træer, blade og andet - lige klar til at tage på jagt. Har i et billede af dem nu? mødte et par på en bar en onsdag aften/nat: mor og søn i meget fulde udgaver: ganske venlige men det føltes som om at jeg var en attraktion lige landet fra mars - og de havde meegt svært ved at froså at jeg aldrig havde fået mad fra "Taco Bells" - så det blev selvfølgelig hentet...

Det må være det for denne gang. Jeg vender stærkt tilbage på et tidspunkt..

Kh louise

fredag den 3. september 2010

på vej til stranden...

Hejsa. det er fredag formiddag: 11.21 for at være helt præcis og jeg venter på at blive kørt til stranden! Det er Jacob, værtsbror 17, der skal køre og jg håber helt desperat at jeg ikke skal høre Scream-O (ikke at jeg ved hvad det er, men det lyder som skidt musik) hele vejen. Jeg har ikke fået at vide hvornår jeg bliver hentet og har ikke hans nummer så tænkte at jeg ville fordrive ventetiden med noget fornuftigt (bare rolig, er ikke begyndt at gøre rent endnu) og skrive lidt på bloggen...
Årsagen til at vi skal til stranden er at det er helligdag på mandag: Labor day. "Stranden" er den nærmeste strand - dvs. 4 timers kørsel stik syd til Panama city i Florida. Joe og Rhonda har en Condo dernede som de normalt lejer ud. Aner ikkehvad det er for e sted men det er der hvor alle tager på Springbreak! Det er først i foråret men beskrivelserne får bulgarien og ibiza til at lyde som en børnehavefest i sammenligning...

Sidste weekend stod på Rotary Conclave i Savannah - 4 timer stik øst fra Columbus og en af Amerikas ældste byer! Det betyder at der et helt centrum med gamle bygninger, hygggelige gader og overalt er der firkantede parker fyldt med store åbner træer dækket af spansk mos - det er hverken spansk eller mos men enormt pænt når det hænger ned fra træerne (prøver at finde noget billedværk når jeg får mit kamera op at køre - mangler blandt andet stadig en oplader..). Så en virkeligt dejlig by der ikke var ret mege tid til at kigge på på gtrund af diverse rotary-arrangementer. Weekenden fungerer som første møde mellem de 61 GRSP studenter fra 27 lande og som introduktion til vores ophold her i Georgia = mange og lange foredrag om at vi skal overholde loven i dette land osv... men også tid til at have det sjovt og opføre cabaret: Os 6 danske piger gjorde lykke med omskrevet nationalsang, klaphatte og et forsøg på at spille "der er et yndigt land" på ølflasker! Værtsfamilier og andre rotarianere er også inviterede og min værtsfamilie tog med - er ret imponeret over engagementet. rotarianerne boede på marriot hotel hvor hele herligheden foregik og os studenter blev inkvarteret hos lokale rotarianere i grupper på 2-4. Gæstfriheden de viser én er ærefrygtindgydende, de er bare så søde og venlige og vil gøre alt for os. For eksempel fik vi (mig, skotte og svensker) hver vores værelse, en lille gavepose med shampoo, boblebad og lipgloss, mulighed for at få indkøbt alt i hele erden til morgenmad og Alicia købte to kilte til skotten fordi hun havde glemt sin egen! og lånte skotten sønnens sovepose fordi hun ikke havde en til rotary weekenderne! Så alt i alt en meget positiv oplevelse. og søndag bød udelukkende på hjemtur så brugte formiddagen på at køre i turistbus rundt i Savannah sammen med Joe og Rhonda. Vi spiste frokost på en bar nede ved floden i Savannnah og blev desværre nødt til at vente 7 min. på vores øl fordi klokken ikke var 12.30 endnu! det er altså mærkeligt. De fortalte at man for 10 år siden slet ikke kunne købe alkohol i Columbus om søndagen...
Dette er jo meget fint i tråd med den syrede alkohol-situation herovre. Er heldgvis i den lykkelige situation at være over 21 men det betyder jo ikke at man får lov at være i fred: må stadig ikke give alkohol til folk under og eftersom jeg bor sammen med 2 under 21 må jeg ikke have øl i køleskabet! Gerne på mit værelse hvis det blive dér og jeg ikke drikker det i fællesrummet! Og alkohol er kun tilladt fordi jeg bor i courtyard II og ikke i Courtyard I som er helt alkoholfri - ligesom hele main campus! Bemærk lige at vi taler universitet her: forstil jer FARMA som alkoholfrit! eller for den sags skyld bare et gymnasium? Reglerne betyder dog ikke nødvendigvis at her er alkoholfrit - det giver bare politiet mulighed for at arrestere flere og dele flere bøder ud så de kan tjene lidt penge.. og ja, der bliver holdt razziaer og tjekket biler.. Selv på UGA syd for Atlanta der åbenbart er Georgias party-universitet nummer 1 bliver der hver weekend arresteret en bunke fulde under-age folk som så ikke kan blive advokater osv. man skulle ellers tro at når nu rekrutteringen af deres 35.000 studerende bygger på festmulighederne, at der blev tilladt lidt mere,eller at man vendte det blinde øje til -  det gør man måske også ved at nøjes med at arrestere en brøkel af alle dem der rent faktisk er fulde.
Bortset fra det, er udvalget af øl virkelig imponerende - også i light udgave, ved endnu ikke om det går på alkohol, smag eller kalorier - og jeg har endnu ikke set en dåse eller flasske hvor det står på den hvor stærk den pågældende øl er! mystisk...

Alkohol-snakken kan vist meget passende lede videre til madsituationen herovre: Georgia, Alabama og Louisiana er i alle opgørelse de 3 mest overvægte stater herovre! Resuktater er at jeg kan gå på uni og nærmest føle mig mager! her er seriøst mange med for mange kilo på sidebenene. Ikke at det kan undre med den mad de spiser: dybstegt kylling, gerne med tredobbelt stegt lag udenpå, pomfritter og chips ville vre ganske typisk. Faktisk frituresteger de ALT. Jeg prøver at finde andre ting at spise men det er ikkke altid helt let. Rotary betaler min madplan som til at begynde med hed 14 måltider i cafeteriaet om ugen og 250 dollars til at benytte på campus. de 250 kan bruges i en mini bagel/kaffe/kage butik på biblioteket, en rigtig bagelshop med kyllingesalater, kaffe, frozen blends osv. og inde på food-courten der har: popeyes (friturestegt alt i hele verden), burger studio (lav din egen burger på en touchscreen), sushi (virkelig godt) og lidt thai-mad i plastikbakker. derudover er der en slags købmand nede i centrum af byen hvor de kan bruges. måltiderne er i cafeteriaet som efter sigende er kraftigt forbedret i forhold til sidste år. der er en meget begrænset salatbar (mere tilbehør som ost og dressing end salat), en deli med sandwich, en grill hvor der grilles burger/enchiladas/ hotdogs eller andet, en pizzabar med de samme 3 slags pizza hver dag og en varm station med en slags kød plus tilbehør som kartoffelmos og evt noget grøntsagsagtigt (oftest pakket ind i rasp, dej eller sovs). til at drikke er der 10 sodavandshaner (1 med vand) og til dessert er der dessertstationen + 6 slags tag-selv-is. dessertstatioenn ingeholder normalt omkring 5-10 forskellige ting som brownie, 3 slags cookies, chokolademousse, fersken cobbler (ala smuldrekage), bag-selv vafler, fyldte cookies, pecan-tærte osv... ret så vanvittigt.
Da jeg kom frem til at jeg under ingen omstændigheder ville spise 14 måltider om ugen i cafeteriaet skiftede jeg til en meal-plan med 75 måltider pr semester og 550 dollars (dette sparer rotary for 500 dollars, så det koster 1075 dolars ialt). så nu satser jeg på at det nogenlunde kommer til at passe med antallet af måltider og at jeg kan drikke kaffe, spise sushi og købe ind nede hos købmanden for pengene. det er nemlig ret så dyrt at købe mad i supermarkederne hernede! til min store overraskelse. Selvfølgelig ikke alting men f eksempel koste ret halvt kilo havregryn 10 kr og en pakke knækbrød 25 kr (ved godt at det er fordi det er udenlandsk osv. men det er godt..). 1 liter mælk rammer også 1,5 dollar uden at være økologisk. tilgengæld koster haagendasz 3,3 dollars hos walmart og den anden dag fik jeg ben og jerry til 11,5 kr på tilbud! så min fryser er ret så fuld af god is - til Far kan det oplyses at min peanutbutter-fetisch kun bliver værre og værre: peanutbutteris i diverse afskygninger er noget nær fantastisk.
Af andre mærkelige ting kan nævnes at barbecue består af det iturevne grisekød, en halvstærk sovs, chips (spises til alt) og coleslaw som mest af alt er mayonnaise. når der er arrangementer på uni med gratis mad står den på hotdogs = pølse + brød - intet andet og burgers = bolle + bøf, evt. med ost til...
Og jo, amerikanere går meget ug og spiser. bjorcks familie laver aldrig mad selv! og hvis de aver sandwich hjemme bliver det gjort med engangsbestik.. det ser dog ud til at restaurant-besøgene falder i takt med den økonomiske krise som er overalt og hele tiden stikker sit grimme hoved frem.

Jacob er på vej, så jeg smutter på miniferie - hav det godt

KH

Louise

ps. det er helt bestemt ved at blive lidt køligere, imorges klokken halv otte var det halvkøligt med kun 22 grader...

torsdag den 26. august 2010

Hvorfor havde ingen advaret mig om varmen???

Eller, rettere sagt, det havde rotary gjort i adskillige e-mails - men helt ærligt: ja, fint nok, der er varmt og fugtigt, "jeg tager mit sommertøj med" og "man har vel boet i Brasilien og været i Østen - ingen problemer". Tror cirka at jeg have opholdt mig i Georgia i 10 sekunder før det gik op for mig, at den meget gennemtrængende fugtighed og varme der var i gangbroen mellem fly og lufthavn ikke skyldtes en eller anden fucked up udluftning men simpelthen var den temperatur der nu engang er her i Syden! Så lærte man også det om Syden. her er varmt - og meget fugtigt. Dette resulterer i at der er en brølende aircondition overalt, og at jeg blev forkølet inden jeg havde opholdt mig i landet i 3 dage... Jeg har nu været her i næsten 3 uger og omkring halvdelen af de gange jeg forlader en bygning ved jeg hvor varmt der er udenfor, resten af gangene får jeg et chok og taber vejret.
Rent faktisk har de haft en usædvanligt varm sommer herovre så de indfødte synes også det er halvskidt: når temperaturen er over 100, dvs. over 37 grader og luftfugtigehen også næsten hundrede er der ikke ret mange der synes det er sjovt at opholde sig udenfor.

Hvis nogle skulle være i tvivl så har jeg det skønt. Så lad os vende tilbage til begyndelsen. uren herovre forløb så ganske udmærket sammen med Catharina og Mia (to danske GRSP studenter der skal bo andre steder i Georgia). Vi ankom 2 timer forsinket, løb ind i et toldproblem pga. en flaske snaps og jeg mødte den første af en lang række sure amerikanske politibetjente. Men de lod mig både komme ind i landet, undlod at gennemrode min kuffert, lod mig hente min kuffert for anden gang og lod os komme ud 3 timer forsinket. Så fint nok: mig og mine 40 kg bagage er vel ankomemt til Guds land og en virkelig flink værtsfamilie der tappert havde udholdt ventetiden og stadig kunne smile! Igennem en sommerregnstorm i Atlanta fandt vi bilen - beige 7 sædet buick SUV kombineret med jeep-look, og satte kursen mod - gæt engang: en fastfood-restaurant! Chick-fil-a er åbenbart det helt store herovre og til min overraskelse bestod deres nuggets rent faktisk også af rigtige kyllingestykker...
Det tog halvanden time før vi var i Columbus. landskabet mest af alt en meget bred motorvej omkranset af høje pinjetræer eventuelt dækket af vildvin (ingen vindruer). Joe og Rhondas hus ligger i den nordlige udkant af Columbus med pænt store huse på 1,5 til 2 acre grunde og med skov indimellem, så man føler faktisk at man er i en skov. Altså lige indtil man ser det næste tuttenuttede pyntede hus med tætklippet græsplæne... Vel indenfor fik jeg som det første en rundvisning i deres meget amerikanske hjem. Pænt stort og totalt overfyldt med pynte og nipsgenstande. Da visluttede af med at kigge ned i kælderen til mit værelse (lille gæsteværele med tilhørende stort badeværelse) var jeg ved at tabe både næse og mund: hele underetagen, halvkælder pga. en skrænt, var et stort underholdningsrum! Fitness, pool, bordtennnis, det der magnet-hockey-agtige, bar-område, spillebord - og ikke mindst egen private biograf med fire sofaer, massagestol, et par lænestole og et meget velassorteret dvd-bibliotek: jeg elsker det rum!

Efter 12 timers søvn stod den lørdag på rundvisnig i Joe´s tandlægepraksis: 12 ansatte damer og en halvtidskompagnon. Der er 4 damer der udelukkende laver tandrensning og Joe behandler op til 3 patienter af gangen - mystisk. En hurtig køretur i centrum viste en praktisk taget ikke-eksisterende by, på trods af 300.000 indbyggere, og en gammel hovedgade man rent faktisk er ved at giv liv igen! de har også de seneste år restaureret alle de gamle træhuse med verandaer fra 1800-tallet som udgjorde den gamle by (som taget ud af Anne fra Grønnebakken). Faktisk med ret gode resultater, blandt andet er et af husene stedet for Coca cola blev opfundet. Efteridagen stod på film i mit nye yndlingsrum og om aftenen mit første barbecue. det var en rotary reception for mig og den anden GRSP student i Columbus: Gudbjorg fra Island. Herovre bare Bjorg - udtalt som jerk med et b foran - sangeren bjorck er åbenbart helt ukendt herovre, hvem havde nu troet det... Stille og roligt arrangement i et hus med endnu en hjemmebiograf - denne gang endnu større og med 10 kostumer, adskillige rekvisitter og modelrumskibe fra Startrek! min første trekkie er åbenbart en 50-årig rotary mand som bestyrer byens største hospital hvor han har tilbudt mig at overvære en operation og besøge apoteket - JA TAK! Derudover bød barbecue på Georgia-specialiteten: findelt grisekød som er blevet stegt i så lang tid over rygende kul at det er helt uspiseligt. og selvfølgelig en masse amerikanere der bare er så søde og venlige - selvfølgelig kun hvide (men det tror jeg at jeg vil vende tilbage til en anden gang).

Søndag skulle jeg så være flyttet ind på campus - men da vi kom frem var der ingen mennesker overhovedet. så indflytning blev udskudt til tirsdag og vi indkøbte diverse ting til lejligheden og mit nye værelse. Stor lejlighed med stue, køkken og fire værelser med eget bad: mig, bjorg, libanesiske Rashel (GRSP fra sidste år der nu læser videre) og JaeJuun fra Korea. Ret lækkert med private værelser - det er åbenbart meget unormalt, også at de er så store som de er, vil nok skyde på en 14 kvm + bad og walk-in closet!
Min værtsfamilie er meget søde og heldigvis ikke alt for amerikanske: jo de går i kirke, har to kæmpe trucks, buick'en og en golfbil (ikke fordi de spiller golf), går på jagt og har to bulldogs. Men, de har også en campingvogn - til camping, har boet to år i tyskland, er ikke overvægtige og laver selv mad! og måske vigtigst af alt har de endnu ikke udvist nogle udprægede racistiske tendenser og er enormt villige til at snakke med mig og forklare om diverse ting. Virkelig bonus.

Men tror hellere at jeg må vende mig mod mine omfattende lektier - ikke fordi jeg har gjort så meget ved det endnu, men har rent faktisk gået i skole i 2 uger nu og professorerne tjekker om man laver sine ting, kommer til timen, giver test og point til alt - det er helt vanvittigt med al deres snak om frihed og samtidig totalt overkontrollerende skolesystem...

KH Louise