fredag den 1. oktober 2010

WorK! - not worD!

Til alles information lever jeg efter devicen "intet nyt er godt nyt" - og det må jo så betyde at jeg har det fantastisk! (hvilket stemmer meget fint overens med virkeligheden). Men tænkte at det måske alligevel var ved at være på sin plads med lidt nyheder - eller ihvertfald ting der er foregået på et tidspunkt... For at starte hvro jeg slap sidst så var Panama Beach City fantastisk. eller rettere sagt det var usandynligt rart at kværne 800 sider fantasy på en kridhvid starnd med en kold øl i hånden! Byen er et turisthelvede af den anden verden og hele strandfronten er plastret til med kæmpe Condo-komplekser. Joe og Rhonda har en tre-værelses i stuen så man kan gå direkte ud af havedøren og ned på stranden der er dækket med meget fint hvidt sand ("i har ikke sådan noget fint sand i DK vel?" - "Jo det har vi men det kan kun bruges sådan cirka 2 dage om året på grund af temperaturen...") og er lang og lige og fyldt med diverse parasoller og liggestole. Egentlig ikke noget videre charmerende sted og larmen fra diverse motorbåde og jetski er ret enerverende så det tog mig et stykke tid at finde ud af hvorfor jeg havde det så ubeskriveligt fantastisk: jeg havde udsigt til horisonten! den dér lange linje mellem havet og himmelen var simpelthen så dejlig at kigge på. Går ud fra at det er noget med at den aldrig er synlig i Columbus på grund af grantræer...
Men altså, det var smadder hyggeligt. vi solede på stranden (formåede at undgå en solskoldning!), spiste, sov, snakkede med nogle af Joe og Rhondas venner. Det indbefattde en beretning om julen som vi tilsyneladende skal tilbringe hos dem, fik en lang historie om hvor god pizza'en er! - tror nok at jeg blegnede en smule, det skal nok blive interessant... og så spillede vi mini-golf! jeg så ihvertfald en 5 forskellige steder man kunne gøre det og vores 18 baner var anlagt i et perfekt kunstigt safari-landskab - meget imponerende.
Til de interesserede kan det berettes at der ingen olie er på stranden, det tætteste ramte sted er vist 200 kilometer væk, til min undren kørte der dog stadig små biler rundt med fire mand i hver og holdt udkig efter olie, tror de passerede en gang i timen! De siger at Louisiana er totalt ødelagt, men har ikke flere detaljer.

Den næste uge fløj afsted og fredag var der afgang til Clayton County lidt syd for Atlanta hvor der var Rotary-weekend. Vi ankom til aftensmadstid: alle amerikanere i nærheden var usandsynligt spændte fordi der var en pølsevogn fra "The Varsity" = meget berømt fastfood fra Atlanta = Usandsynligt klamt! der var løgringe på størrelse med en håndflade og 2 cm tykke - vel at mærke kun indeholdende en enkelt ring a løg, resten var dej og friture: amerikanerne forsikrede os om at det originale var meget bedre - jo tak!
Til vores store glæde havde de ændret aftenens program fra et særligt 3-dobbelt rotary-møde til en tur til Atlanta Speedway. Det var en ooplevelse. Udover at stadionet var enormt og indeholdt en sektion med lejligheder til 1 million dollar (de bliver kun benyttet når der er løb, hvor ejerne så kommer ned og bor der) var både publikum og bilerne meget amerikanske. Vi blev placeret på beton-trapperne og så try-outs til Drag-race = to meget smadrede biler laver meget larm, røg og hjulspind før de kører ligeud i nogle hundrede meter og så stopper! Mystisk. Herefter var der parade med alverdens forskelige slags biler: alt lige fra brandbiler og trucks med vikingehorn til små trehjulede og hverdagsbiler. - og da dette var overstået parkerede de allesammen nede på banen og vi kunne gå ned at kigge på dem! nogle var rene lig, andre totalt lirede op med selvlysende anlæg i bagagerummet. Det mest underholdende var næsten at betragte amerikanerne: en hel del af kan efter min bedømmelse dømmes til at være rednecks, mere om dem senere. Da de rigtige løb endelig startede nåede vi ikke at se mere end to før en af bilerne endte ude på græsset, rullede rund 10 gange, gik i 10 stykker der fløj til alle sider og så brød i brand! Det lagde ligesom en dæmper på stemningen. Efter et stykke tid kom der en helikopter for at hente fyren (næset dag fik vi at vide at han var "stabil") og da det var uvist hvornår de ville genoptage løbene forlod vi alle stedet. Vi var 6 piger der skulle bo hos vores weekend-værtsfamilie, og "moren" tog os med på kvarterets lokale klub. Et meget stort firkantet hus som blandt andet indeholdt en lille bar med fredags-karaoke hvor en af vennerne holdt fødselsdag. bortset fra et par meget fuldemandsagtige country-optrædender var det faktisk ikke så galt som det lyder: vi var 12 GRSP'ere, øl og en pool...

Lørdag bød på en hel dags teambuilding og vandleg i en kunstig sø. Der var både trampolin, rutsjebaner og diverse andet gøgl - og farvestof i vandet! Det gav vandet en fin mælketurkis-farve, når der ikke blev odet fro meget op i bunden, og grønt hår! Yep. jeg endte op med en fin 8 cm grøn udvoksning! heldigvis blev det vasket ud efter et par hårvaske men mange af de virkelig blonde/ affarvede svneskere og nordmænd har måttet klippe den mørkegrønne farve af.
Aftenens underholdning var GRSP-idol: lige noget for mig, og så blev vi låst inde i Clayton county turistcenter så vi kunne have det sjovt hele natten...

Søndag var rejst-hjem-dag og mig og bjorg blev hentet af rotary-præsidentens datter. Vi kørte til Atlanta for at spise frokost med en af hendes venner. Min første kyllingequesadilla af 4 på 1 uge... og fik en bil-rundtur på hendes tidligere campus: Georgia Tech. Tilsyneladende et ret berømt ingeniør-universitet. Ret flot og en del mere imponerende end mit eget Columbus State. - og om aftenen blev jeg introduceret til "Beavis and Butthead" - kult-halvfemsershow der blev stoppet af vrede froældre efter 2 sæsoner, det var forløberen til "The simpsons" såvidt jeg har forstået. meget underholdende fald-på-røven humor - og til min store glæde kunne jeg rent faktisk forstå det uden undertekster! Det går så absolut fremad med hensyn til forståeligheden af fjernsyn og film - ikke at det har været noget egentligt problem, det kræver bare lidt mere ikke at have undertekster (film på dansk irriterer mig af samme årsag, er simpelthen for doven). Ellers volder sproget ikke de store problemer, bortset fra slang som jeg under ingen omstændigheder har styr på endnu, der er simpelthen så mange ord. Og så lige en bemærkning om indlæggets titel. Vi skulle aflevere et "personal response essay" i African-American litterature g vi skulle bare tage "a word" og så skrive om det. jeg fandt dette en smule underligt, så diskuterede det, og hvordan man lige skriver sådan et essay med professoren, og alt var fint, fik endda en forfatter hvor jeg kunne se et fint eksempel. Ok. Det tog mig cirka een halv dag og en halv liter Ben & Jerrys at komme igennem det forbandede essay - ikke lige min kop te: "Hvad med den gode gamle analyse?". Men skrevet blev det da og fik det også rettet af en veninde som faktisk ytrede at det var ganske udmærket. Da jeg så afleverede det på meilen får jeg en meget undrende mail tilbage: det ligner ikke lige et essay til professorens klasse, om det virkelig er detet jeg vil aflevere - og at essayet skulle omhandle et "work" af en af de forfattere vi har læst i undervisningen! "Om jeg ville lave det om?- No penalty" - "tak, det var yderst venligt af dig at tilbyde mig det..". Rimeligt nederen. Det værste er næsten at professoren overhovedet ikke fandt det grinagtigt at jeg har afleveret et totalt forkert essay! - og så lige at jeg skulle skrive et til... brugte denne søndag aften til det (aflevereing mandag) - og fik 95 points for det! Ingfen evaluering overhovedet, har to hele sider med ikke en eneste rød streg eller kommentar - ikke ligefrem det mest befordrende for forbedringer til næste gang...

Hvad ellers? en masse men tror at jeg vil slutte af med en bemærknign om rednecks. Har i længere tid prøvet at få defineret begrebet. De fleste kan ikke definere det særligt meget udover at de kommer fra "landet/syden" og elsker deres trucks, men efterhånden har jeg fået dannet et vist billede af dem. De kører i meget store trucks - helst er de hævet op til en meter over jorden, hvis dette ikke kan findes har de et eller andet gammelt lig med et par plastic-nossere hængende under anhængertrækket. De snakker så sydstats-agtigt at det er meget svært at forstå: deler gerne et ord med 1 stavelse så det får to: truuuuu-uuucks. De hedder rednecks fordi deres nakker er solskoldede af at arbejde i marken. Det er absolut ikke ønskværdigt at være redneck. De er gerne racister og totalt ignorante. Alt uden for det normale er skidt og danskere kan meget vel komme fra en anden planet. De går gerne rundt i byen iført camouflagetøj - tøj overtrykt med træer, blade og andet - lige klar til at tage på jagt. Har i et billede af dem nu? mødte et par på en bar en onsdag aften/nat: mor og søn i meget fulde udgaver: ganske venlige men det føltes som om at jeg var en attraktion lige landet fra mars - og de havde meegt svært ved at froså at jeg aldrig havde fået mad fra "Taco Bells" - så det blev selvfølgelig hentet...

Det må være det for denne gang. Jeg vender stærkt tilbage på et tidspunkt..

Kh louise